Prisstigningerne er en løftet pegefinger efter årtiers overforbrug

Når jeg køber ind, kan jeg godt mærke frustrationen over de stadigt stigende fødevarepriser i supermarkederne, men jeg forsøger også at se positivt på det. For jeg mener, at der er ikke bare én, men flere positive vinkler på de stigende fødevarepriser.

Vi kommer ud af en tid med overforbrug og ekstremt lave priser. En tid, hvor presset på klodens ressourcer er stigende, men hvor vi taler mere om problemet, end vi handler på det. Hvor mange smider mad ud, fordi det er så billigt, at de ikke gider gemme resterne eller ganske enkelt ikke sætter pris på maden.

Jeg tror, at det er sundt for os at blive mindet om, at mad ikke bare er en billig kilometervare, der på magisk vis dukker op i supermarkedet, men faktisk er en livsvigtig ressource, som landmanden har arbejdet hårdt for at producere, og som vores i forvejen alt for belastede klode har forsynet os med. En ressource, der kan fejle eller sejre alt efter vind og vejr og det politiske spil.

At vi nu bliver konfronteret med, at de tiltagende klimaforandringer, krig, handelsblokader mm. faktisk har konsekvenser for vores fødevareproduktion, vil forhåbentlig gøre os alle mere bevidste om madens værdi, og hvor skrøbeligt systemet kan være.

Min forhåbning er, at vi alle grundlæggende begynder at forstå, at klodens ressourcer ikke er en buffet ad libitum, hvor vi umætteligt kan rage til os, men at vi faktisk er en del af et system, vi lige nu udnytter på det groveste.

At priserne stiger, er selvfølgelig ikke rart, fordi vi så gerne vil bruge pengene på andre goder. Rejser, nye fladskærme, den nyeste smartphone og tøj.

Derfor er prisstigningerne ikke kun irriterende i sig selv, fordi det betyder færre penge til andre ting - de betyder, at vi skal ændre adfærd, og hvis der er noget, som har magten over os, er det vanen.

Vi danskere er blandt de folkefærd i EU, der bruger mindst af vores rådighedsbeløb på mad, så vi er vant til, at madbudgettet ikke fylder synderligt i det samlede husholdningsbudget. Og der er rigtig megen snak om, hvor meget mere vi nu bruger på mad i forhold til sidste år. Set i dét lys gør prisstigningen da ondt. Og jeg anerkender fuldt ud, at det for nogle rent faktisk ér en trussel mod deres privatøkonomi.

Men det kan faktisk godt lade sig gøre at handle inden for samme budget som sidste år, hvis bare man ændrer sine (spise)vaner lidt. Det er nu, vi skal gå fra at snakke om at spise mindre kød og flere planteproteiner til rent faktisk at gøre det. En økologisk dåse bønner eller kikærter koster under 10 kr. - helt ned til fem kr. på tilbud - og dermed er der mange penge at spare ved at spise mere efter de nye klimavenlige kostråd. Vi kan også begynde at lave mere mad fra bunden og bage brødet selv. Det kan måske hjælpe mange med at genfinde deres forliste forhold til råvarerne.

Selv hvis verdenssituationen skulle ændre sig til det bedre, og der igen bliver luft til at sænke priserne, kunne vi passende tænke på, at landmændene måske også skulle have mere for deres varer, end de fik før. Især dem, der dyrker med omtanke for miljøet, klimaet og dyrevelfærden.